Endnu én - Denne gang på skalle

I juleferien har Ulrik og jeg haft to ture. Den første tur var der ikke noget at berette fra. Vi prøvede en lokal sø, som for flere år siden havde noget udemærket geddefiskeri rent antalsmæssigt. Den gang manglede størrelsen, men det kunne jo have ændet sig, og om ikke andet havde vi regnet med en masse fisk i båden, så det kunne blive en underholdende dag. Vi blev dog slemt skuffede. Vi fik kun nogle mindre fisk, og kunne efterfølgende erfare, at der de sidste par år havde gået en masse madfiskere rundt i sivene med waders og store spinnere, meget trist for vores engang så fine sø.
Dagen efter måtte vi have revance og tog endnu engang den lange tur syd på. Denne dag startede endnu mere sløvt end den foregående. Vi prøvede flere områder af uden så meget som en nervøs skalle. Sidst på dagen fandt vi en lille vig, hvor der endelig var lidt nervøsitet at spore hos de små agnfisk. Vi fik et par enkelte mindre, og en masse bundhug på det lave vand. Grøde var der også en del af, så vi var rigeligt beskæftiget. Det blev derfor ikke til så meget kastefiskeri. Ulriks ene stang satte sig endnu engang i bunden, og samtidig begyndte en af de andre stænger at køre, dog i et noget ujævnt tempo. Jeg tog mig af stangen der sad i bunden og Ulrik fik givet tilslag på den anden stang. Modhugget resulterede i en spændt klinge, og der gik lige et par sekunder før Ulrik kunne flytte det, der var i den anden ende. Der gik yderligere et par sekunder inden fisken fandt ud af, at der var noget galt, og inden vi blev overbeviste om at det var fisk.
Fisken lagde ud med at sætte fuld fart ind mod båden, så Ulrik ikke kunne følge med på hjulet. Det blev der kompenseret for ved tage et par baglæns skridt, og samtidig at læne sig godt tilbage - Godt at man har en makker der kan gribe en, når balance ryger:-)
Inde foran båden leverede fisken en god fight, og jeg måtte flere gange rykke stænger rundt.
Til sidst kunne vi lande endnu en plus'er på 10,76 kg og 113 cm. og så var dagen reddet på trods af, at der kun havde været 5 fisk i båden.

Vi fandt blødt vand

Det lykkedes os at finde åbent vand søndag,  men vi måtte køre langt efter det. Fiskene var ikke rigtig i hopla, og på trods af utallige "bananer" på loddet kunne vi ikke rigtig få fiskeriet til at køre. Fiskene blev taget langt fra båden, og det var de helt blanke forfang uden nogen former for lir der gav fisk. Vi fik otte fisk henover dagen, og det var  med en krogningsprocent på 100%, og uden at finde et område der var bedre end andre. Fiskene fightede temmelig dårligt i det kolde vand, men deres kondition fejlede bestemt ikke noget. Dagens største fisk blev 8,48 kg.

Åbent vand!

Så er det snart weekend og tid til fiskeri. Ulrik og jeg skal se om vi kan finde en af de større sjællandske søer som er isfri, så vi kan få badet nogle skalller. Alternativt må det blive en af de 3 søer på billedet. Jeg var med knægten ude på kælkebakken den anden dag, og lidt væk lå 3 fine søer - helt isfri. Noget overraskende, når alt andet nu er lukket, og de ser også spændende ud. Der må næsten være nogle naturlige kilder, der holder temperaturen oppe.

Fiskeri til det sidste...

Så var det vidst sidste tur i denne omgang. En dag med konstant is i øjerne, og ret besværligt fiskeri med skallerne. Aborrerne ville kun have bundfiskede skaller, og de skulle ligge længe foran snuden på dem før de huggede. Det blev til 15 fisk over kiloet, med en enkelt der helt bestemt havde formen itl at være en stor fisk, desværre var den kun 46 cm. lang, så vægten stoppede ved 1620 gr.

3. i streg - "Nørjjj.... DEN er stor"

Jeg havde efter et julearrangement familien med ud til en sø, der er ret svær at fiske. Rune havde sin madpakke med som han ikke kunne spise til frokost, da han havde fået lidt for mange æbleskiver om formiddagen. Hele søbredden er fyldt med udhængende træer, så det er ret svært at kaste. Det blev til nogle sjovt drejede underhåndskast, hvilket jeg fik helt godt styr på i den halvanden time vi var der. Søen har stejle skrænter, og er temmelig dyb, så der skulle en wobler til som kunne afsøge noget dybere vand. Jeg brugte, min nu nye favoritagn, Storms nye Vib-e wobler, der er en del af Storms nye Doom Bell range, som Ulrik og jeg har fået lov at teste henover efteråret.

Da Rune var færdig med madpakken havde jeg kun haft en lille efterfølger, men han kunne fint underholde sig selv, da alle nedfaldne grene var skydere, som kunne skyde med alverdens ting. Efter at vi havde bestukket Rune med en figenstang, havde han fået kolde hænder og ville gerne hjem, og det skulle selvfølgelig respekteres. Vi aftalte at jeg tog 3 kast mere, og han hjalp selvfølgelig med at tælle. Vi nåede dog kun til 2 før min agn blev stoppet af noget tungt. De lange rusk indikerede en god fisk, men der var ingen udløb, bare tunge rusk. Jeg fiskede med en 8 fods stang med kastevægt 15-40 gr. og et str. 2500 hjul, så sættet var godt spændt for. Rune stod selvfølgelig lige ved siden af og kiggede på hvad der skete. Pludselig lå en stor gedde i overfladen lige foran os, og slog med hovedet fra side til side med åben mund. Runes kommentar var: ”Nørjjjj… DEN er stor”. Og det var den! Fisken var ikke specielt lang, men tromle tyk, Rune blev gennet længere væk, hvis krogholdet nu skulle ryge. Første gang gedden lå på siden ofrede jeg mig og tog et skridt ud i vandet – det tørrer jo igenJ. Jeg fik kørt hånden ind under gællelåget og fik et perfekt greb i fisken. Stangen blev smidt, og jeg kunne med den anden hånd støtte bugen på fisken og løfte den over i slyngen, og fjerne wobleren, så hverken jeg eller fisken kom til skade. Jeg har aldrig set så tyk en gedde før, selvom den kun var 110 cm. lang vejede den imponerende 14,64 kg. Super tidsfordriv og bevis på at man ikke altid behøver rigge det helt store arrangement til for at fange en drømmefisk.



110 cm. tromeletyk julegris



Grødehelvede

Var lige et smut på Bagsværd i jagten på en sandart. Det var et grødehelvede jeg aldrig har set magen til før. Man kunne ca. ro 25 meter mellem at en af stængerne satte sig i grøden, som stod op fra bunden til 10 cm. under overfladen, så jeg brugte en hel dag på at fjerne grøde. Det blev til to sandarter (2,6 kg. og en omkring 2 kg.) og et par gedder i endnu mere ynkelig størrelse.

Så blev det Ulriks tur

Så blev det Ulriks tur til en +10’er, og den skulle selvfølgelig lige være lidt større end min.

Ulrik havde haft en travl uge med gymnastikken og jeg med familien, så det blev endnu en tur med rent woblerfiskeri. Denne gang valgte vi at fiske skrænterne på 4-5 meter vand, og vi havde derfor ret frit valg mht. agn. Vi testede selvfølgelig videre med Storms Doom Bell range, som på de forrige ture, men brugte også Seeker Shad. Det meste af dagen var det ”standard” fiskeri og ved 14 tiden havde vi 10 fisk i båden op til 5 kg., og ingen tilbud fra større fisk. Men så tog Ulrik sig lige sammen ved at stå og arbejde lidt med en af stængerne med en af de nye Doom Bell

Shad-O. En stor fisk hamrede

på og en usædvanlig lang fight kunne begynde. En lang slank fisk fighter som regel godt, men det her var helt ekstremt. Fisken kørte lige en gang rundt om den frontmonterede minn kota, men jeg fik slukket inden der skete nogen skade, og Ulrik fløj op i stævnen og fik linen fri mens fisken tog et langt udløb – her var vi meget glade for at vi bruger en lidt kraftigere fletline. Ulrik fik kravlet tilbage i den rigtige ende af båden, og et stykke tid efter kom fisken endelig i overfladen, og der var ingen tvivl om at det var en +10’er. Fisken havde totalt inhaleret wobleren, og der var ingen risiko for at krogholdet var røget. Vi fik vejet fisken til 11,86 kg og 120 cm. Virkelig en fisk med potentiale når det bliver marts måned.

2. tur i træk med en +10’er var en realitet - vi må håbe at vi kan fortsætte den gode trend. Som afslutning på turen landede jeg en gedde på størrelse med wobleren.