lørdag den 14. december 2013

Geddeture med kunstagn.

Jeg har været ude på 2 geddeture hvor det kun blev til aktivt fiskeri med kunstagn. Første tur var torsdag sammen med lillebror, der kun fisker med flue. Han fik en pjevs, og mistede en fisk, og jeg fik 4 pinde op til 2,5 kg. Lidt bedre gik det i dag hvor Ulrik og jeg kastefiskede med shads over lavere vand. Det blev til 17 fisk med en fisk der lige kunne snige sig over de magiske 10 kilo på toppen. Helt præcist 10,52 kg fordelt på 110 cm.
Det var ret underholdende fiskeri, men nu kan det ikke vare længe før vi skal fiske lidt med agn igen.

tirsdag den 3. december 2013

Flere aborre, og et par gedder

1320 gr.
Søndag stod den igen på aborre. Fiskeriet var ubeskriveligt dårligt, og vi fik samlet under 10 fisk - alle fanget på skaller. Ulrik fik en enkelt på 1320 gram, og resten var under kiloet. Efter et par timer blev vi enige om at stoppe, og jeg tog lige forbi en lille mose på vejen hjem. Med en shad monteret uden belastning, lykkes det at fange en lille pjevs, samt en lidt flottere fisk på 7,8 kg.