onsdag den 13. april 2016

Tid til Ørred og Laks

Så fik vi afsluttet geddesæsonen. Den sluttede med en gedde til Ulrik der blot var 60 gram fra de 10 kg. Mega flot fisk i øvrigt. Vi har ikke haft tid til jylland i år, hvorfor størrelserne på gedderne heller ikke har været som foregående år.

Foråret er også put & take tid. Man kan opleve et virkelig godt fiskeri, og der bliver genrelt sat større fisk ud end senere på sæsonen.


Det er blevet til 2 ture for mit vedkommende. En morgentur i hove et par timer inden arbejde, hvor det blev til 2 fisk, men en fin topfisk på 6,04, der under fighten var ude af vandet flere gange.

Anden tur var Ishøjs tur i store rosenbusk. Der var sat rigtig mange store fisk ud, men de var ankommet sent til søen og nåede ikke rigtig at komme i hugget. Vi fik dog landet 6 af de store fisk, og jeg fik selv en af dem på knap 6 kilo


April er måneden hvor jeg flere gange dagligt tjekker vejrudsigten for at kigge efter et hul i vinden, så man kan jage en laks i Østersøen. Indtil videre har der kun været en mulighed, som vi fik udnyttet fra solopgang til solnedgang.

Fiskeriet var dog rigtig svært og mange både trak en nulbon, eller måtte nøjes med en enkelt fisk. Bedste båd vi hørte om fik 5 fisk.

Vi lykkedes selv med 3 fisk 6,2, 7,2 og 7,4

Vi kigger videre efter endnu en dag, laksefeberen er i hvert fald slet ikke ovre endnu
Ulrik med 7,4 kg sølvtøj

Jævnt godt vejr



Min eneste fisk på en meget lang dag, dagens mindste på 6,2 kg selvfølgelig