tirsdag den 11. juni 2013

Agnfiskeri

Når der skal fanges gedder og sandart skal der bruges agnfisk. I år har vi oplevet at fange lidt bonusfisk under agnfiskeriet. På den ene tur var det gråskallerne der overraskede os. Vi fangede masser af bedre fisk og enkelte over 500 gr. Topfiskene var 750 gr. til ulrik og 850 gr. til mig.
Næste tur var efter rudskaller, og her fik vi lidt mere beskedne størrelser. Ulrik fik på 260 gr. og jeg fik på 380 gr. ikke voldsomme fisk, men så er den fisk da krydset af på listen for i år.




mandag den 10. juni 2013

Ulrik i Finalen

Lørdag morgen deltog Ulrik i en af de indledende runder i Store Rosenbusk 20 års jubilæumskonkurrence.
Der er 10 indledende runder, hvor de 3 største fisk giver adgang til finalen. Hvis man kvalificerer sig til finalen mere end én gang får man lov til at løbe ned og starte fiskeriet 3 minutter før de andre deltage i finalen.
I finalen kan der således højst være 30 fiskere, man da der i de 4 første runder er 3, der har placeret sig 2 gange kan der på nuværende tidspunkt maksimalt være 27 fiskere i finalen.
Jeg kvalificerede mig selv til finalen ved tidligere lejlighed, og i lørdags var det så Ulriks tur. Ulrik fik den 2. og 3. største fisk og har således 3 minutters forspring på finaledagen. Ud over at kvalificere sig vandt han også 3 dagkort, så det skulle være muligt at komme lidt mere i putten i år.
Næste indledende runde er lørdag d. 15. juni.

onsdag den 5. juni 2013

Blæsende sandartfiskeri

Ulrik og jeg brugte som sædvanlig de første dage i juni på at fiske sandart. På selve præmieredagen var vejret rigtig fint, men fiskeriet var svært. De efterfølgende dage var det meget blæsende, og vi fiskede samlet set kun 5-6 timer. Morgenerne var helt stille men det blæste lynhurtigt op til en kraftig vind.Fiskeriet var til gengæld bedre, og vi var ærgelige over at skulle sejle i havn, når nu fiskeriet kørte, men når vandet skyller ind over båden skal man stoppe mens legen stadig er god.
Det blev totalt til 7 sandart på de dage vi fiskede. Ulrik fik på 4,34 og 5,2 og jeg fik på 5,92 og 6,38
6,38

4,34

5,2

5,92