mandag den 28. september 2015

Klar til Brakvandscup

Der er gået et stykke tid siden sidste opdatering, men selvom der ikke har været tid til opdatering har der heldigvids været tid til lidt fiskeri. 

I weekenden skyder Ulrik og jeg geddesæsonen i gang til Dansk brakvandscup, og som I kan se på billedet er vi helt klar med spritnye Rapala subwalk i forskellige størrelser og farver – så behøver vi ikke andet endegrej. De små er faktisk lige så effektive som de store, med den fordel at aborre også tager dem, men de er selvfølgelig også mere spinkle og kan ikke tåle nær så mange tæsk som de store. Vi kommer kun til at satse på gedder, så eventuelle aborre vil kun komme som bifangst..

Siden sidst har vi deltaget i den svenske kinnarps cup, det blev kun til en enkelt træningstur inden konkurrencen, så der var ikke de store forventninger. Vi endte med 12 arter og  en 15. plads, men fik en ”hovsa” præmie, da Ulrik lykkedes med konkurrencens største makrel. Præmien var et gavekort på 10.000 til Nordic Sea Angling, så det var ikke helt skidt.

Det er også blevet til et par timer i Store Rosenbusk som har sat mange store fisk ud de sidste 4 uger. Det blev lige til 3 hurtige fisk på 4,5, 5,4 og 6,1 - meget underholdende fiskeri.


Sidst men ikke mindst har jeg lige været ude at svinge take a part’en på en aftentur. Det blev ikke til nogen +2 kilos i denne omgang, men mindre kan jo også gøre det. Det blev til 9 karusser med fine slørhaler på 1,6 kilo og 1,78 kilo som de største fisk.