lørdag den 30. maj 2015

Tidligt suderfiskeri


Ulrik og jeg var et smut ude efter sudere i sidste weekend. Vi startede i det første lys og sluttede igen ved 11 tiden, så det blev vel til 6-7 timers fiskeri. Jeg havde lidt svært ved at kroge fiskene og det endte antalsmæssigt med at jeg fik solidt baghjul af Ulrik. vi mistede også en del fisk, men resultatet blev at der var 18 fisk oppe at vende. selvom Ulrik fik langt flest fisk, var jeg heldig at få de 2 største på 2,56 og 2,94 kg, mens Ulrik måtte tage til takke med 2,42 som den største. Det var lidt for tidligt på sæsonen så fiskene havde endnu ikke fået den helt store mave, men hvis vi får muligheden kunne det være at man skulle prøve igen om et par uger. Denne weekend er der intet fiskeri, for mandag til onsdag skal Ulrik og jeg fiske sandart præmiere, så weekenden er dedikeret familierne.

fredag den 1. maj 2015

Kystørreder

Denne uge er blevet brugt i sommerhus med familien i nordsjælland. Med kysten under 200 meter væk, har jeg selvfølgelig lige været nede og fiske lidt ørreder om morgenen inden familien vågnede. Fiskeriet har været fint, og foruden lidt hornfisk er det blevet til fisk over målet i alle forsøg. Dog kun til lige over 2 kilo, men stadig underholdende. Bedste morgen gav 3 fisk over målet.