Buleturen startede søndag morgen kl 3.30 fra rungsted havn, og hele dagen var vandet helt stille. Allerede om fra starten kunne man nøjes med shorts, og en trøje, og trøjen kunne smides kl 6, og så blev det ellers bare varmere og varmere. De to transducere spillede maks sammen, og vi havde helt styr på hvilken side bulerne stod på. I løbet af de 6 timer vi var ude blev det til 60 torsk, vi fandt desværre ingen rigtig store, og vi fandt heller ikke de super gode områder.
![]() |
Fin udsigt fra kaptajnens plads |
Fiskeriet efter græskarper var bedst for Ulrik, men jeg fik også chancen. Jeg fik kroget en fisk, som desværre røg i et snag, hvorefter krogholdet røg. Ulrik fik kroget en tung fisk, som først fulgte nogenlunde med ind, men herefter begyndte en meget aggresiv fight. Vi var helt sikre på at det var en almindelig karpe, men første gang den kom i overfladen viste en fin græsser sig. Herefter varede fighten endnu et kvarter, men til sidst kunne jeg løfte nettet omkring en fin fisk. Under fighten havde vi skudt den til omkring 9 kilo, men nu kunne vi godt se at den også havde lidt mave og gættet blev hævet til 11-12 kilo, hvilket Ulrik var meget tilfreds med, da han aldrig tidligere havde fanget en græsser over 10 kilo. Vi blev dog lidt overraskede da vægten valgte at falde til ro på hele 14,48 kilo
Ny PR græsser til Ulrik - Super fisk |