lørdag den 2. januar 2016

Godt konkurrenceår

Godt Nytår til alle jer som følger vores blog.

Siden sidste update er det blevet til en tur efter aborrer, en buletur og nye fisketasker. Plano har lavet en serie der hedder "Hydro-flo", og i den indgår nogle tasker med støbt bund i slagfast plast, hvilket er super på denne årstid hvor jorden ofte er våd og mudret

Aborreturen startede med godt vejr og et fuldstændigt dødt fiskeri, og efter et par timer overvejede jeg at tage hjem. Pludselig kom der gang i fiskeriet og på et par timer fik jeg en håndfuld flotte fisk med 1450 gr og 1510 gr på toppen.


Buleturen var ikke den store succes, Vi satsede forkert fra start af, og gik glip af det gode fiskeri, som andre fandt i de første par timer. Det endte med en balje fisk uden nogen med størrelse på

Fiskemæssigt har det været et fornuftigt år, men konkurrencemæssigt har det været et godt år.

Det blev til en andenplads i Fiskeavisens predator cup, og der er fanget virkelig mange flotte fisk. Jeg fik forbedret en af mine aborrer i slutningen af konkurrencen med et flot eksemplar på 1780 gr., men det var ikke nok til at slå Peter Grapentin, der har haft et sindsygt predator år.
Ulrik og jeg kommer ikke til at satse seriøst på denne konkurrence i 2016, da præmierne er blevet så små at det ikke er besværet værd, men hvis vi fanger nogen fisk med størrelse, bliver de tilmeldt alligevel.

I Ishøj sportfiskerklubs interne konkurrence blev det til en førsteplads, og så vidt jeg lige kan regne ud blev det også til førsteplads i småbådsklubbens interne konkurrence. Desuden har Ulrik og jeg fået nogle 2. og 3. pladser i et par øvrige konkurrencer, hvilket betyder at 2016 begynder med en regn af gavekort og nyt grej, hvilket jo altid er rart - man skal aldrig gå ned på grej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar