mandag den 15. februar 2016

Jerk vs. Fly

Jerk vs. Fly er udover at være titlen på et udemærket svensk geddeprogram ligepræcis hvad jeg og min lillebror praktiserede i weekenden. Min bror fisker udelukkende flue , hvilket stort set er det eneste fiskeri jeg ikke praktiserer, og i denne weekend fik gedderne således et skud. Min bror havde en enormt dårlig krogningsprocent på fluen, hvilket er eneste grung til at jeg ikke blev fisket midt over. Gedderne var vilde med fluen og min bror havde 12 tilbud, mens jeg måtte nøjes med 7 tilbud. Jeg fik kroget 5 af mine tilbud, mens brormand måtte nøjes med at kroge sølle 3 fisk. Han skal vist lige hjem og ændre lidt på setup'et til fremtidige ture. Største fisk var 2,5 kilo, så I må undvære billeder i denne omgang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar