søndag den 23. marts 2014

Mere ørred

I dag har vi været til barnedåb af Ulriks søn Villum. Da Ulrik skulle gøre klar til festlighederne i går betød det at jeg var overladt til mig selv. Jeg valgte den lette løsning, og kørte de få kilometer til Store Rosenbusk for at få styret diverse fiskeabstinenser, og det lykkedes fint.
Der var fisk i andet kast, og jeg var helt sikker på at det var en +5 kilo's, men da den kom ind viste det sig kun at være en i halv størrelse. Alle fisk fightede helt vildt denne dag, de må have levet af vitaminpiller eller noget i den stil.
På de første 45 minutter fik jeg landet 9 fisk, heriblandt en enkelt bækørred på 3,42. Herefter aftog intensiteten lidt, og på de næste timer fik jeg kæmpet mig til 9 fisk yderligere. Totalt 18 fisk, hvor halvdelen var mellem 2,5 og 4 kilo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar