Finalen i Store Rosenbusk.

Til finalen i store rosenbusk var fiskeriet nogenlunde, men fiskene gad kun at spise bait, og det meste andet blev afvist. Ulrik fangede 3 fisk og jeg måtte nøjes med en enkelt. Ulriks største var nok til en 3. plads, men vi var lidt skuffede over resultatet, da vi i de indledende runder vi har deltaget i, har haft noget bedre placeringer. Nu holder vi pause med put&tale fiskeriet indtil næste konkurrence som ligger engang til foråret. Fra nu af står den på gedder og aborre i de ferske vande samt torsk og flade i det salte.

Minutter til Ulrik

Endnu engang deltog vi i de indledende runder til store rosenbusk jubilæumskonkurrence, og endnu engang var fiskeriet rigtig svært på trods af, at der var mange fisk i søen. Ulrik fik en fin fisk på 5,2, som indbragte en andenplads, da der kort efter blev landet en super flot fisk på 6,2 med hele finner. Både Ulrik og jeg har nu 6 minutters forspring på lørdag hvor finalen skal afholdes.

Endnu en førsteplads

Så lykkedes det at placere mig endnu engang til Store Rosenbusk jubilæumskonkurrence. Fiskeriet var rigtigt svært selvom der var fyldt med fisk. Dagen før havde fiskeriet kørt ret godt, men det svinger åbenbart meget for tiden. Jeg vandt i øvrigt med en fisk på 3,34 kg. Der er nu 17 deltagere i finalen, og sidste mulighed for at kvalificere sig er nu på lørdag.

En uge uden fiskeri...

De sidste 8 dage er blevet tilbragt med familien på Kreta, og der var ikke noget fiskegrej med. Dog var der en lille harpun med i kufferten, hvis der nu skulle være en fisk man skulle få lyst til at se nærmere på.

Mine forældre har bygget et hus på sydsiden af Kreta, der sagtens kunne være med i "liebhaverne". 230 indendørs kvadratmeter og 5 terrasser lige ned til havet - Så bliver det ikke meget bedre.

Der var massere af fisk at se på under vandet, men højdepunktet var en muræne på omtrent 80 cm. Fisken svønmmede ind i en klippesprække 6 meter nede, så kun halen stak ud, så jeg var nødsaget til at skyde den i halen. Da jeg havde skudt den, satte den sig fast mellem klipperne, så jeg var nødt til at slippe harpunen, og stige til overfladen efter en mundfuld ny luft. Herefter kunne jeg svømme ned igen, og fik trukket fisken ud, Fisken kunne sno sig et par gange om harpunspydet, så og bed gang på gang i det, så jeg måtte svømme ind med harpunen i hånden, og snor og spyd hængende efter - godt at der var et par meter snor:-)
Da muræne smager rigtigt godt, blev fisken givet til en af min fars lokale venner, som blev meget glad.

Maleren som kom og ordnede huset fortalte at han havde en big game båd. Han fangede en del tun op til 190 kilo, men han havde hørt om fisk op til 500 kilo. Jeg er inviteret  med ud, hvis jeg en gang kommer derned i sæsonen som ligger fra maj til august.

Udsigt fra køkken-alrum mod sydøst

Udsigten mod sydvest fra tagterrassen

80 cm muræne, efter den er blevet slået i hovedet med en sten. Den kan sno sig noget mere end en ål, og kæbesættet er ikke noget man skal komme i nærheden af.

En til samlingen

I går havde vi årets sidste medetur, der som tidligere annonceret skulle være efter de grove karusser.

Vi kom lidt sent ud til vandet, men nåede lige at rigge til inden det blev mørkt. Da vi skulle til at montere knæklys opdagede vi, at vi ikke havde flere af de små tilbage, men kun de store, og de var alt for voldsomme til at fiske karusser med. Vi havde nogle gamle brugte, og efter et fint Storm P. arrangement, hvor vi fik klippet toppen og de små gamle, tømt dem for væske, og fyldt nyt i fra de store knæklys, var vi klar til fiskeri i mørket.

Det var tydeligt at der var fisk på pladsen, for vi havde mange lidt for kraftige hug, hvilket betød at fiskene cruisede rundt oppe i vandet i stedet for at spise af foderet.

Vi var lidt i tvivl om vandet var blevet for koldt, men det at fiskene var på pladsen fik os til at håbe på, at de på et tidspunkt ville gå til bunden og tage for sig af fodringen.

Efter at have siddet halvanden time og gloet ud i mørket, og undgået at give modhug på de kraftige hug, fik jeg endelig lidt pilleri, der var et rigtigt hug. I tilslaget stak en tung fisk af, og elastikken røg ud af take-a-parten, og der var ingen tvivl om at det var en god fisk, spørgsmålet var bare om det var en på 1,5 eller 2 kilo. På et tidspunkt vendte fisken i overfladen ude i mørket, og man kunne tydeligt høre at der var god vægt bagved.

Da fisken kom ind foran blev pandelamperne tændt, og første gang fisken var i overfladen ville jeg skyde den til 18-1900 gram. En super fisk der bare skulle på land!

Et par minutter efter blev fisken landet uden yderligere dramatik. Fisken var 48 cm. lang, hvilket normalt betyder en vægt omkring 2 kilo, men denne fisk var ret tyk, faktisk så tyk, at den selv kunne stå op hvis man placerede den på bugen.

Fisken blev vejet til 2,340 kilo, så stod vi lige og kiggede lidt på hinanden, og blev enige om at veje den på Ulriks vægt. Resultatet var det samme, så udover en SUPER fisk, fik vi også lige kontrolleret vægte.

Fisken blev fotograferet og genudsat, og vi genoptog fiskeriet.

Efter endnu en times fiskeri fik jeg et til hug, og endnu engang trak en god fisk meget elastik ud af stangen. Denne fisk fightede endnu vildere end den store vi lige havde landet, så der var håb om endnu en 2-kilos. Efter en kanon fight med massere af tunge hidsige udløb, gled en smuk slørhale ind over netkanten. Fisken vejede 1.600 gr. og med det kæmpe haleror var det ikke overraskende at den kunne levere sådan en fight.

Herefter var det på tide at tage hjem, da vi begge skulle på arbejde dagen efter – selvom det kun endte med 2 fisk, blev det en super aften med endnu en +2 kilos karusse til samlingen.