Men vejret var godt...

Standard kommentaren der altid indikerer at fiskeriet var dårligt. Vi var igen på Møn sammen med en masse andre både, og fiskeriet var generelt ret svært. Det bedste vi hørte om fra de øvrige både var 4 fisk  og udover en masse frisk luft fik vi selv 2 mindre laks, et par småtorsk og et par tilbud fra hornfisk.

Møn Laks

Så var der, som efterlyst, en dag helt uden vind, så efter vi begge havde flyttet et par aftaler stod den på laksefiskeri.

Jeg hentede Ulrik ved otte tiden, og så kørte vi til sommerhuset, der ligger 20 minutter fra Klintholm havn. Som sædvanlig var der ikke styr på noget af grejet, så klokken blev halv et inden vi kom i seng.
Uret ringede kl 5.00, kl 6 stod vi på havnen og 30 minutter senere var gashåndtaget i bund.

Det var vores anden trollingtur i båden nogensinde, så der var rig mulighed for både bådrekord og personlige rekorder indenfor laks, og det lykkes at klare 3 bådrekorder og 2 personlige i løbet af dagen. Det startede dog knapt så godt. Vi havde vist ikke valgt det bedste område, og der var meget sparsomme meldinger over VHF'en. kl 11.30 havde vi fortsat ikke haft et tilbud, og vi overvejede stærkt at rytte båden og finde et nyt område, da jeg fik et tilbud på sideplaneren, hvor fisken dog hurtigt valgte at stå af. Vi fortsatte diskusionen om hvor vi skulle rykke hen, da Ulrik fik et godt skrig på riggen i 70 fod. 

Kort efter kunne jeg nette en ny personlig for Ulrik på 10,14 kg.(og bådrekord) og lige da fisken ramte dørken gik min rigger i 50 fod, og kort efter kom der en 4 kilos i nettet. Hen over punktet igen, men der skete ikke mere her.  Vi sejlede videre og ramte endnu en plet med fisk. Ulrik var ved at tjekke op på en sideplaner, da der kom hug på den samtidig med at en anden sideplaner kørte.Ulriks stod desværre af næsten med det samme, men efter en god fight kunne jeg lande en fisk på 10,68 (ny bådrekord for anden gang på dagen.) Herefter fik Ulrik endnu en 4 kilos fisk, og vi vente rundt igen. Indover punktet og Ulriks stang på riggen i 40 fod kørte med en fisk der virkelig var sur. Et minut senere kørte min sideplaner med en fisk der slet ikke var til at stoppe, og kort efter var der vel trehundrede meter line ude bag båden. Ulrik fik presset sin fisk ind til båden, og vi kunne se at det var en fisk omkring de 9 kilo kroget lige i saksen, og den ville bare ikke give op. Hver gang den så nettet smuttede den lige 10-15 meter væk fra båden igen. Efter 20 minutter kom min fisk ind til båden, eller i hvert fald ned under båden. Den stillede sig 5 meter nede under skruen, og kunne slet ikke rokkes. 

På et tidspunkt troede jeg faktisk at den havde sat sig fast i noget, men det var altså bare fisken der var stærk. Ulriks fisk blev ved med at være sur, så da min fisk kom op på styrbords side stod vi med hver sin fisk ved hver sin bådside. Min fisk var ret stor, og den var ikke træt endnu. Ulrik fik omsider landet sin fisk, og så kunne vi koncentrere sig om min fisk. Den var kroget meget solidt, så det var bare et spørgsmål om tid inden den kom i nettet, så kort efter kunne Ulrik nette en fin bamse af en laks. Vi skulle lige have sat grejet igen inden vi skulle veje fisk, men så kørte Ulriks sideplaner igen, og en 4 kilos mere var oppe at vende.
Endelig kunne vi veje fisk. Ulriks vejede 9,3 og min vejede 14,44. Ny personlig rekord samt bådrekord. Vi valgte at bruge de sidste par timer i samme område, og fik yderligere 3 mindre fisk smed en lidt bedre og missede også et par mindre. Så status på dagen endte med at blive 8 laks med tre over de ti kilo, hvilket specielt må siges at være et godt resultat, når mange af de øvrige både i samme område havde mellem 0 og 4 fisk i båden.

Afslutning på aborresæsonen

Mandag havde jeg et par ledige timer til en fisketur. Valget stod mellem aborre eller at mede lidt skaller og rimter i Næstved.
Da Ulrik ikke kunne deltage blev den lange køretur til Næstved droppet og så stod den på aborre.
Jeg ankom kort efter det blev lyst og der var fint gang i fiskeriet fra start af. Første fisk var omkring 1200 gram, derefter fik jeg på 1520 og 1360 gr, og det var så her jeg ringede til Ulrik og meddelte, at hvis bare han havde en halv time, skulle han nok se at få pakket grejet og deltage i festen. Der gik 45 minutter før Ulrik stod ved siden af mig og fiskede med. På de 45 minutter fik jeg yderligere 4 fisk over 1350 med den største på 1640 og blot 45 cm. Jeg havde også fanget en del udlegede fisk, så det var virkligt sidste udkald mht. aborrerne.
Efter Ulrik ankom døde fiskeriet desværre lidt ud på skallerne, og vi fik kun fanget en enkelt fisk her og der. Forsat fine størrelser, men ingen rigtig store, 1360 som det største.

Klar til Møn

Så er båden fundet frem fra vinterhiet.
Det er slet ikke blevet til nogle buleture denne vinter, da geddefiskeriet er blevet prioriteret i stedet.
Nu er det blevet tid til at trolle en laks ved Møn, så nu mangler vi bare at vejrudsigten lover svage vinde, så er vi på vandet igen.

3 dage, 3 plussere

Alt for vild afslutning på sæsonen. Hvad der ikke er lykkes på Sjælland i 3 måneder tog 3 halve fiskedage i Jylland.

Dag 1.

Vi kom noget senere af sted end planlagt, men sådan er det jo nogen gange, når der ikke er styr på alle stumperne fra start af. Vi lå først på søen kl 16, så det blev kun til 4 timers fiskeri. Vinden var det man kalder temmelig frisk, men med to drivankre lykkedes det at holde båden nogenlunde tilbage under fiskeriet. Det havde været massivt regnvejr hele køreturen derover, men da vi ankom tittede solen frem mellem de mange skyer. Vi startede med at fiske over dybt vand, og da vi foretog første sving blev min allerstørste kampskalle, der blev fisket på løsline efter en paravane taget. I modhugget var der slet ingen tvivl om at det var en god fisk, og der blev udover de meget lange hovedrusk også taget en del tunge udløb. På et tidspunkt vendte fisken helt ude ved Ulriks paravane i modsatte side af båden, og da fisken endelig valgte at give op skete det som en ubåd der dykkede ud af vandet. Desværre valgte fisken at dykke ud lige på den anden side af de to drivankre, og sætte sig fast i det yderste. Heldigvis var fisken helt udmattet og Ulrik nåede at få den i nettet inden den fik lavet slag med hovedet eller andet ballade. Herefter kunne vi fotografere en fisk på hele 121 cm og 14,1 skønne kilo (største gedde jeg nogensinde har fanget på levende agn). Efter fotografering skiftede vejret igen til massiv regn, og vi var temmelig våde, da vi ramte land. Ulrik fik yderligere landet en 8 kilos gedde og desuden fik vi et par mindre fisk i båden. Skallerne virkede meget nervøse og vi følte at det kunne være blevet til mange flere hug.

Dag 2

Tøj og grej var tørret over natten, og solen skinnede fra en skyfri himmel allerede efter et par timers fiskeri, og vinden var ganske svag. Der var ikke rigtig nogle fisk på det åbne vand men inde på skrænten var der igen meget nervøse skaller. Vi blev ved med at fiske de samme områder, men gedderne var ikke rigtig i bidehumør. Vi fik et par enkelte 5 kilos fisk samt nogle pinde de første timer. Flere gange kom skallerne helt i overfladen, og gik så meget i panik at vi flere gange troede der var hug. Vi begyndte at arbejde lidt med jerkstængerne i det gode vejr og det kastede flere fisk af sig end fiskeri med skallerne. Dog uden at der kom nogen fisk med størrelse på. Ulriks næste tilslag resulterede i en max spændt klinge og igen var der ingen tvivl om at der var en god fisk i den anden ende. Efter en lang og super fed fight helt uden dramatik kunne vi lande turens anden +10 gedde. Fisken var 116 cm 11,82 fine kilo og blev taget på en flådfisket skalle. Kort før middag blæste det op med vindstød af stormstyrke, og her blev vi så enige om at kaste håndklædet i ringen for i dag, og i stedet tune alt grejet og få bundet et par nye forfang til dagen efter.

Dag 3 – tæt på to seriøse fisk

Sidste dag startede hugmæssigt endnu dårligere end de 2 øvrige. Skallerne var meget nervøse helt inde på 2-3 meter vand, men vi fik bare ingen hug fra andet en små aggressive hanfisk. Vi fiskede igen med det lette jerkgrej og Rapala’s subwalk, mens vi trak med skallerne. Vi havde nogle følgere på subwalk, men de gad ikke rigtig hugge, de fulgte blot efter og vendte nogle meter fra båden. Efter nr. 4 følger fik vi knækket koden – pauser på 3-4 sekunder hvor subwalk’en langsomt fik lov til at stige gjorde udslaget, og herefter fik vi alle fisk der fulgte efter til at hugge. Dog havde vi flere fejlhug, hvor fiskene røg ud af vandet uden at fange jerk’en. Efter et par timer blev båden styret ind på 2 meter vand tæt ved sivene i læsiden.  Efter få kast på det lave vand kom en stensikker +10 fisk op 3 meter fra båden i et kæmpe stort skub og indhalerede Ulriks Subwalk og spyttede den lige så hurtigt og vendte 180 grader i et kæmpe plask... Mega fed oplevelse, men meget meget meget ærgerligt at den ikke blev kroget. Vi fortsatte med at arbejde med subwalk og der var faktisk rimeligt gang i jerkfiskeriet, mens skallerne blot fortsatte med at være nervøse. Gedderne var åbenbart så meget i gydemode at de ikke gad investere den nødvendige energi i at jage skaller, men skulle tirres med en jerk. Det var et super underholdende fiskeri med flere takes ude af vandet og hvirvler fra fisk der fejlhuggede. Jeg fik en kort fed 7 kilos fisk og Ulrik fik også landet en 6-7 kilos samt et par mindre hanfisk inden næste helt uforglemmelige oplevelse udspillede sig. Vi stod begge med polaroid briller på og min jerk var 4-5 meter fra båden, i slutningen af en af pauserne, da en stor fisk kom op bag jerken helt uden at lave en eneste krusning på overfladen selvom den blot var 20 cm under den. Jeg mærkede et blødt puf i stangen og fiskens bevægelse sluttede med at dens hoved stillede sig ned på bunden så vi stadig kunne se halestykket af fisken. Alt dette skete på et halvt sekund og jeg var vildt i tvivl om fisken havde taget agnen eller om den havde misset ligesom mange af de øvrige fisk. Jeg fik strammet op på linen og heldigvis blev linen meget stram. Jeg fik presset hovet op fra dybet, og inden fisken fandt ud af at der var noget galt kunne jeg se jerk’en sidde solidt plantet med bagerste krog i fiskens mund og forreste krog der var slået op på siden af hovedet. Som de fleste sikkert ved, resulterer sådan en krogning i, at fisken får usædvanligt meget magt, og det blev da også en temmelig lang fight, hvor den lille jerkstang krøllede helt sammen under de mange udløb. Under den sidste del af fighten valgte fisken at søge tilflugt under skyggen af drivankeret, men denne gang var det uden problemer, da stangen bare blev stukket godt ned i vandet. Ulrik havde fundet kamera, vægt og vejslynge frem, og med den sikre krogning kunne jeg håndlande fisken, og Ulrik kunne skyde et par billeder med det samme. Herefter blev den lagt direkte i slyngen, hvor vi kunne måle den til 119 cm og veje den til 13,68 kg. Det endte med at blive turens sidste fisk da Ulrik skulle hjem og i sommerhus med familien inden klokken blev alt for mange. Jeg behøver nok ikke fortælle at stemningen på vej hjem i bilen var pænt høj, eneste lille plet på denne smukke tur var fisken Ulrik ikke fik kroget, som forhindrede os i at fange to plus ti’ere samme dag. Hvilket i øvrigt fortsat er en oplevelse vi har til gode.