onsdag den 8. april 2015

Afslutning på aborresæsonen

Mandag havde jeg et par ledige timer til en fisketur. Valget stod mellem aborre eller at mede lidt skaller og rimter i Næstved.
Da Ulrik ikke kunne deltage blev den lange køretur til Næstved droppet og så stod den på aborre.
Jeg ankom kort efter det blev lyst og der var fint gang i fiskeriet fra start af. Første fisk var omkring 1200 gram, derefter fik jeg på 1520 og 1360 gr, og det var så her jeg ringede til Ulrik og meddelte, at hvis bare han havde en halv time, skulle han nok se at få pakket grejet og deltage i festen. Der gik 45 minutter før Ulrik stod ved siden af mig og fiskede med. På de 45 minutter fik jeg yderligere 4 fisk over 1350 med den største på 1640 og blot 45 cm. Jeg havde også fanget en del udlegede fisk, så det var virkligt sidste udkald mht. aborrerne.
Efter Ulrik ankom døde fiskeriet desværre lidt ud på skallerne, og vi fik kun fanget en enkelt fisk her og der. Forsat fine størrelser, men ingen rigtig store, 1360 som det største.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar