
Vejret var dog slet ikke til træningsfiskeri. Torsdag blæste det op til 17 sekundmeter, så det var kun steder med læ, der kunne fiskes, og man kunne også kun komme hen til stedet hvis der var læ.
Vi fik slet ikke testet det vi gerne ville, og det blev kun til mindre fisk.
Det blev til tidlig fyraften og en masse hygge efterfølgende.
Fredag var ikke meget bedre 10-12 sekundmeter gjorde igen forhældende vanskeskelige - vi fik dog fisket en del vand af, og fandt både ud af hvor vi gerne ville starte og hvor vi i hvert fald ikke skulle fiske. Igen blev det til halvtidlig fyraften.
Heldigvis ændrede vejret sig til konkurrencen. Hvis det havde været samme vejr som tordag og fredag ville halvdelen af bådene ikke have kunnet sejle ud.
![]() |
Konkurrencens første gedde på 86,5 cm |
Herefter oplevede vi endnu nogle bølger efter agnene og vi kunne omsætte disse til fisk på 85 cm, 82 cm samt en pjevs. Inden fiskeriet døde ud på dette spot mistede vi endnu en god mellemfisk på 80-90 cm.
Herfter tog vi en solid sejltur mens vi nød vejret, frokosten og en iskold øl.
De næste pladser kastede enkelte mindre fisk af sig, men vi fandt ikke noget der lignede formiddagens fiskeri.
![]() |
Hærget Sub-Walk efter en weekends fiskeri |
Efter første dag lå jeg nr. 8 med fisken på 86,5 og nr. 15 med fisken på 85 cm.
Søndag var vejret igen fint, og vi startede samme sted som dagen før, vi startede ret hurtigt med at smide en fin mellemfisk, mens en af de andre Rapalabåde smed 3 fisk i træk.
Herefter var spottet dødt, og vi måtte søge videre. Det blev ikke til større gedder, så vi måtte bare håbe at min fisk holdt til en placering.
Det gjorde den lige præcis, der var 3 fisk på 86,5, som udgjorde 11.-13. pladsen, så det lykkedes at få en præmie med hjem.
Selvom fiskeriet er blevet markant sværre efter den store saltslåning der var for 1,5 år siden, er det stadig en Super konkurrence at deltage i. Ingen andre steder i danmark er der så meget fiskeplads at 105 både kan fordele sig som de gør dernede.
![]() |
Bådtræf torsdag eftermiddag |
Håber I har energi og lyst til at gentage arrangementet i 2017