Det var ret underholdende fiskeri, men nu kan det ikke vare længe før vi skal fiske lidt med agn igen.
lørdag den 14. december 2013
Geddeture med kunstagn.
Det var ret underholdende fiskeri, men nu kan det ikke vare længe før vi skal fiske lidt med agn igen.
tirsdag den 3. december 2013
Flere aborre, og et par gedder
1320 gr. |
fredag den 29. november 2013
2 x Jig fiskeri
Ulirk var et smut ude torsdag, og ringede efterfølgende til mig. Han kunne berette om et særdeles godt jigfiskeri, hvor aborrerne huggede knaldhårdt på jiggen. Ulrik fortalte, at der var enkelte pladser fyldt med skaller og brasen, som var umulige at fiske på, men på andre pladser stod aborrerne spredt, og man kunne fiske stort set uden fejlkrogninger.
Ulrik mistede desværre en fisk i overfladen, som han selv ville skyde til 17-1800 gram.
Efter at have hørt om det gode fiskeri, tog jeg selv et par timer fredag. Det startede godt med jigfiskeriet - 4 fisk i de 4 første kast, alle mindre, men der var lagt op til noget godt fiskeri. Herefter døde jigfiskeriet desværre ud, og jeg gik over til at fiske med skaller i stedet. Dette fiskeri var dog heller ikke prangende, og efter et par timer, gav jeg op. Det nåede at blive til 10 mindre fisk, og en enkelt på lidt bedre på 1440 gr.
tirsdag den 26. november 2013
En fin dag
1620 gram - desværre med et sår efter en jig-bandit-fisker. Den anden side havde et tilsvarende sår |
Der var ikke fyldt med fisk, men efter et par timers fiskeri fandt vi til gengæld et lille koncentreret område med nogle fisk der havde en rigtig fornuftig snitstørrelse.
Mange af de fisk vi fangede havde et eller flere sår efter jigfiskernes fejlkrogninger, og de personer der fiskede med jig denne dag fik da også sat en del krogsår i siden på både aborre, skaller og brasen. Vi har meget svært ved at forstå at man med god samvittighed kan stå og fejlkroge fisk en hel dag, når man ser hvilke skader det giver fiskene. Når et ud af 50 hug er reelle og resten er fejlkrogninger burde man efter vores mening ændre i sit tackle eller stoppe fiskeriet.
Ud over at vi skulle stå og se på fejlkrogningscirkuset, blev det til en helt fin dag med 10 fisk mellem 1280 og 1620 gram. Jeg fik på 1620, 1580, 1460, 3 x 1360 og 1280. Ulrik fik på 1560, 1420 og 1380.
Dagen efter var Ulrik igen ude, og gik hele området igennem. Der var støvsuget for fisk, så den foregående dags fiskeri kunne desværre ikke gentages.
torsdag den 21. november 2013
Rig til Aborrefiskeriet
Flådfiskeri med skaller
Her bruger vi begge en kraftig matchstang, og 0,18 mm line nylonline.
Flådet er et drennan piker i 11 eller 6 gram afhængig af strøm og vind, monteret med kuglebly, svirvel og sufix 0,27 fluorocarbon, krogen er en VMC wacky str. 2 bundet med knotless knot. Denne knude gør at krogspidsen peger mere ind mod hovedlinen og dermed får krogen lettere fat.
Jeg bruger i øvrigt et SSG hagl til som kan flyttes op og ned af fluoro carbonen, for bedre at kunne kontrollere skallen, nogle gange skal den holdes i "kort" snor, og andre gange skal den have lidt mere bevægelsesfrihed. Ulrik fisker uden dette hagl
Bundfiskeri med skaller
Til bundfiskeriet bruger vi begge en 11 fods feederstang og 0,13 sufix fletline. Den bløde top på stangen gør at man både kan se skallen arbejde, og bedre kan fornemme hvordan aborren tager agen.
bundrigget er et 30 grams bly på en glidebom, og igen sufix 0,27 fluorocarbon og en wacky str. 2 bundet med knotless knot. Blyet må godt være forholdvis stort, da et lille bly gør at skalle og bly skiftevis er forrest i kastet, og tacklet let kludrer. Da det er et glidebly mærker fisken ikke modstand.
Dropshot
Dropshot rigget er et 15 grams bly og en VMC Spinshot str. 6.
På dette fisker vi diverse små gummidyr. For begges vedkommende er stangen er en let Shimano Aspire, sammen med et shimano Stella/Twinpower spinnehjul virkeligt lækkert grej.
Jigfiskeri
Til jigfiskeri er stang og hjul det samme som dropshot - det er rigeligt at slæbe 3 stænger med på en tur!
Til jigfiskeriet bruger vi primært de 3 jigtyper på billedet.
Storm Wildeye swim shad - en rigtig klasikker, og den første shad der oversvømmede de danske grejbutikker for mere end 10 år siden. De virker stadig super, men er svære at skaffe.
Storm naturistic sculpin, som ret godt ligner en kutling - vi har faktisk været ude for at folk troede det var en rigtig kutling. Kutlingen er en af brakvandsaborrernes foretrukne fødemner, så den skal bare ligge i kassen.
Kopyto 3L jig på et jighovede af hvidmetal - begge dele fra Sport Dres. Jigkroppen er flydende, og sammen med jighovedes form kommer jiggen til at stå op fra bunden og ligne en fisk der søger føde, eller har det dårligt.
mandag den 18. november 2013
Agnfisk og Aborre
Vi er også begyndt at fylde agntønden op til vinterens geddefiskeri. Indtil videre er det blevet til 20 kampskaller, så der er lidt vej endnu før vi er klar til geddefiskeriet. Vi har dog overvejet om første geddetur skal gennemføres med kunstagn.
onsdag den 6. november 2013
Svingende aborrefiskeri
Da jeg ankom til vandet så jeg flere steder småskaller springe fri af vandet, så der var helt sikkert gang i aborrerne. Desværre havde fiskene spist lidt for mange skaller, så de var ikke rigtig sultne. Jig gad fiskene ikke at røre, og agnskallerne blev ofte taget og spyttet ud kort efter. Derfor blev flådfiskeriet hurtigt droppet til fordel for et bundrig med glidebom og skalle.
![]() |
Ny favoritkrog til fiskeri med små skaller |
På bundrig med fletline kunne jeg flere gange mærke hvordan aborren tog skallen og slap den igen, men den vendte ofte tilbage og huggede igen.
Det blev til omkring 50 fisk med 1300 gr. og 1420 gr. som de største.
søndag den 27. oktober 2013
Finalen i Store Rosenbusk.
Til finalen i store rosenbusk var fiskeriet nogenlunde, men fiskene gad kun at spise bait, og det meste andet blev afvist. Ulrik fangede 3 fisk og jeg måtte nøjes med en enkelt. Ulriks største var nok til en 3. plads, men vi var lidt skuffede over resultatet, da vi i de indledende runder vi har deltaget i, har haft noget bedre placeringer. Nu holder vi pause med put&tale fiskeriet indtil næste konkurrence som ligger engang til foråret. Fra nu af står den på gedder og aborre i de ferske vande samt torsk og flade i det salte.
mandag den 21. oktober 2013
Minutter til Ulrik
Endnu engang deltog vi i de indledende runder til store rosenbusk jubilæumskonkurrence, og endnu engang var fiskeriet rigtig svært på trods af, at der var mange fisk i søen. Ulrik fik en fin fisk på 5,2, som indbragte en andenplads, da der kort efter blev landet en super flot fisk på 6,2 med hele finner. Både Ulrik og jeg har nu 6 minutters forspring på lørdag hvor finalen skal afholdes.
søndag den 13. oktober 2013
Endnu en førsteplads
Så lykkedes det at placere mig endnu engang til Store Rosenbusk jubilæumskonkurrence. Fiskeriet var rigtigt svært selvom der var fyldt med fisk. Dagen før havde fiskeriet kørt ret godt, men det svinger åbenbart meget for tiden. Jeg vandt i øvrigt med en fisk på 3,34 kg. Der er nu 17 deltagere i finalen, og sidste mulighed for at kvalificere sig er nu på lørdag.
fredag den 11. oktober 2013
En uge uden fiskeri...
Mine forældre har bygget et hus på sydsiden af Kreta, der sagtens kunne være med i "liebhaverne". 230 indendørs kvadratmeter og 5 terrasser lige ned til havet - Så bliver det ikke meget bedre.
Der var massere af fisk at se på under vandet, men højdepunktet var en muræne på omtrent 80 cm. Fisken svønmmede ind i en klippesprække 6 meter nede, så kun halen stak ud, så jeg var nødsaget til at skyde den i halen. Da jeg havde skudt den, satte den sig fast mellem klipperne, så jeg var nødt til at slippe harpunen, og stige til overfladen efter en mundfuld ny luft. Herefter kunne jeg svømme ned igen, og fik trukket fisken ud, Fisken kunne sno sig et par gange om harpunspydet, så og bed gang på gang i det, så jeg måtte svømme ind med harpunen i hånden, og snor og spyd hængende efter - godt at der var et par meter snor:-)
Da muræne smager rigtigt godt, blev fisken givet til en af min fars lokale venner, som blev meget glad.
Maleren som kom og ordnede huset fortalte at han havde en big game båd. Han fangede en del tun op til 190 kilo, men han havde hørt om fisk op til 500 kilo. Jeg er inviteret med ud, hvis jeg en gang kommer derned i sæsonen som ligger fra maj til august.
![]() |
Udsigt fra køkken-alrum mod sydøst |
Udsigten mod sydvest fra tagterrassen |
80 cm muræne, efter den er blevet slået i hovedet med en sten. Den kan sno sig noget mere end en ål, og kæbesættet er ikke noget man skal komme i nærheden af. |
onsdag den 2. oktober 2013
En til samlingen
mandag den 30. september 2013
Update fra øresund i weekenden
Vi startede med at fange sild, hvilling og hornfisk, som alle skulle blive til Hvar agn. Under kinnarps kunne vi hverken fange hvilling eller hornfisk, men det gik udemærket denne dag.
Herefter ledte vi lidt efter nogle sej, men de var ikke hjemme.
Så skulle den stå på hvar, men de var bestemt heller ikke hjemme, ingen af de andre både vi snakkede med fik nogen hvar, og vi måtte nøjes med en enkelt slethvar på 870 gr, samt en mistet fisk til Ulrik.
Det sidste af dagen gik med at brænde et par pakker børsteorm af efter rødspætter, men dem kunne vi heller ikke finde, masser af isinger, makreller og en enkelt knurhane.
Knurhane og Hvar blev genudsat og et par isinger kom med hjem til aftensmaden.
fredag den 27. september 2013
Sundet i morgen
torsdag den 26. september 2013
Aften Guld
Her mødte jeg et af naturens meget vilde og sky dyr:-)
Rapala har lavet nye cap's med lys i, det er godt nok smart, og yderligere har den kun on/off og ikke de mange andre styrker eller blinkefunktioner, som godt nok er irriterende ved mange af de pandelamper man køber. Den blev dog hurtigt fedtet ind i forfoder og fiskeslim, men det er også en fiskekasket.
I løbet af aftenen fik jeg landet 10 karusser, heraf 3 guldkarusser, som lignede hinanden til forveksling. Største fisk var 1 kg, hvilket er meget typisk i denne sø.
Ulrik og jeg har snakket om at give de helt store karusser et skud hvis det allerede er blevet for koldt, det kunne være rart med en +2 kilo's fisk.

lørdag den 21. september 2013
Første plads
Da konen er på kursus hele weekenden, var eneste mulighed for lidt fiskeri, at deltage den første time og 45 minutter i store rosenbusk jubilæumskonkurrence. Jeg fangede hurtigt 2 fisk på 2,5 og 5 kilo, og da indvejningen først var kl. 9.30 måtte jeg køre hjem og hente børnene kvart i ni, så konen kunne komme på kursus. Da jeg kom tilbage til søen var min 5 kilos fisk stadig den største, og jeg sluttede således på en 1. Plads. Da jeg allerede har kvalificeret mig til finalen én gang før, har jeg nu 3 minutters forspring foran de øvrige deltagere på finaledagen.
torsdag den 19. september 2013
Update fra Kinnarps
Det var en super oplevelse at vælte rundt på sundet i 2 dage i jagten på så mange arter som muligt.
Det blev ikke rigtig til nogle billeder, da tiden blev brugt på fiskeri, men Ulrik fik filmet starten på førstedagen. Det er et super drøn der lyder, når der bliver lukket op på fuld hane på 40 både samtidig.
Den meget ambitiøse målsætning hjemmefra var en placering i top 10.
Vi havde en del mere eller mindre sikre pladser til mange af arterne, og dem lagde vi selvfølgelig ud med.
På førstedagen fik vi:
Håising på 284 gr. (konkurencens største håising)
Pighvar på 1320 gr. (konkurencens største pighvar)
Slethvar på 922 gr.
Knurhane på 372 gr.
Makrel på 786 gr.
Savgylte på 124 gr.
og mindre ising, torsk, sild, rødspætte og skrubbe
Totalt 11 arter, og en placering som nummer 3 efter førstedagens fiskeri.
Svenskerne var lidt imponeret, da det var første gang vi deltog, og da vi kun var 2 mand i båden, hvor stort set alle andre teams var 3 mand i båden.
Desuden havde vi "kun" 11 arter, hvor flere af de andre teams i toppen havde mellem 12 og 16 arter, så vi havde generelt også landet store fisk
Vi vidste dog udemærket godt selv, at vi ikke kunne følge op på det gode resultat fra førstedagen, men der skulle selvfølgelig kæmpes for ikke at ryge for langt tilbage i tabellen.
Målet for 2. dagen var Kuller, Berggylte, hvilling og større torsk, ising, skrubbe og rødspætte.
Vi startede med at fiske kuller, men de var ikke rigtig hjemme på de pladser vi kendte. Vi fik dog 2 små af slagsen op til 428 gr. Herefter skulle den stå på torsk, men de mange fine mellemfisk, der dagen før havde stået overalt i sildene var nu pist-forsvundet. En god læring til næste gang er, at man skal slå til mens fiskene er der, og ikke vente til dagen efter.
Herefter stod den på flade. Vi fik hurtigt skrubbe på 666 gr. og rødspætte på 412 gr, men de store flade ville ikke rigtig lege med - det lykkes os heller ikke at forbedre isingen.
Hvillingen kunne vi bare ikke finde, de plejer ellers at hoppe op i båden af sig selv. Det var samme historie med Berggylten.
Ved præmieoverrækkelsen kunne vi konstatere at vi endte på en samlet 7. plads, hvilket var meget tilfredsstillende.
Indtil næste gang skal vi ud og finde pladser til Ulk, og så skal vi finde nogle flere pladser til Kuller, Hvilling og store rødspætter, skrubber og isinger
onsdag den 11. september 2013
Tackler
Så er der fuld gang i at binde tackler til kinnarps cup (Garmin fiskefestival). Da jeg sad med perler, spinnerblade og alverdens andre æsker spredt ud over hele stuen, sendte jeg lige et billede til Ulrik.... 5 min. senere fik jeg en mms den anden vej, med Ulrik i gang med lignende aktiviteter, og så gik der selvfølgelig konkurrence i den. Jeg nåede op på 40 tackler i alt. For at vinde kinnarps cup skal man på 2 dage fange 14 arter, alle i god størrelse...
søndag den 8. september 2013
Træning til Kinnarps
Vi har brugt en hel dag, og 1,5 kilo orm på at træne til Kinnarps i næste weekend.
Selvom vi fik 10 arter, var eneste udbytte af træningen, at vi fandt ud af, hvor vi i hvert fald ikke skulle fiske den kommende weekend. Vi fangede kun små fisk, og dagens eneste højdepunkt var en grå knurhane på 300 gr.
Vi må håbe at vi kan gøre det bedre til selve konkurrencen.
onsdag den 4. september 2013
Berggylter
mandag den 2. september 2013
Begivenhedsrig weekend
Da der var andre planer lørdag og søndag besluttede Ulrik og jeg at deltage i aftenkonkurrencen i Simons P&T. Fiskene gad dog ikke noget overhovedet, og på de 3 timer konkurrencen varede, blev der landet 9 fisk af de 38 deltagere. Ulrik og jeg fik 3, så antalsmæssigt kunne vi ikke klage. Desværre for os stod Preben Degnebolig i modsatte ende af søen og landede 3 store fisk, så top 5 så således ud:
1 - 7,17 kg - Preben
2 - 7,00 kg - Preben
3 - 6,52 kg. Thoke
4 - 6,49 kg. Preben
5 - 6,40 kg. Ulrik
Lørdag var Ulrik og jeg til polterabend hele dagen, med alt hvad dertil hører. Samlet var det 18 gamle gymnastikgutter på tur, så udover paintball, stripper, og sejlalds i powerboats, skulle der selvfølgelig spilles noget halfodbold og springes lidt i trampolin.
Søndag var jeg inviteret til Pakistansk bryllup af en kolega. Det var et lille bryllup, så der var "kun" 500 gæster. Spændende kulturel oplevelse, og super mad, omend noget stærk:-)
![]() |
Brudgommen i en strakt salto med dobbelt skrue |
tirsdag den 27. august 2013
Update fra sundet
Vi startede med at bule lidt torsk og vi fandt nogle rigtig fornuftige buler. Desværre blev bulerne opløst ret hurtigt, hvilket højst sandsynlig skyldtes alle de sild der var kommet ned i sundet.
Vi fik en del fisk op til 6,7 kilo
Herefter stod den på lidt andre arter. Vi startede efter kuller, så fiskede vi ulke og isinger. Ulrik fik en rigtig fin ising på 590 gr, hvilket må siges at være en stor ising i øresund.
Vi sluttde dagen af med makreller, og fik en god stak med hjem. Der var ingen store imellem, men vi fik en masse mellemfisk på de lette spinnestænger, så der var masser af underholdning. Vi fik op til 640 gram.
lørdag den 24. august 2013
Fest i går, sundet i morgen
Ulrik og jeg tager et smut på sundet i morgen. Det bliver efter torsk, makrel og så nogle af de lidt mere specielle arter.
Vi forsøger at sende et par updates i løbet af dagen.
I dag har den stået på afslapning efter firmafest i går. Fedt at være en del af danmarks største virksomhed, der har mulighed for at lave sin helt egen Roskilde festival. Specielt Nephew koncerten var super fed.
mandag den 19. august 2013
Sommer gedde
kast til før den sad der.
Fighten var meget tung med solide udløb og første gang jeg så fisken nede i vandet troede jeg faktisk, at det var en plusser, men da den kom i overfladen kunne jeg godt se at den ikke var så stor igen.
Gedder kan ikke tåle at være over vandet ret lang tid om sommeren, så den blev landet med gællegreb og der blev skudt et par hurtige billeder, og så var fisken tilbage i vandet igen. Den blev ikke målt eller vejet, men jeg vil skyde den til lige over otte kilo.
søndag den 18. august 2013
Status fra i går
lørdag den 17. august 2013
Aftenstemning
Hyggelig aftemstemning ved søen. Skallerne driller lidt, men vi håber at det aftager senere. I øvrigt en dag hvor man nok burde have været et smut på sundet, med det fiskeri, som team svinet beretter om på deres blog.
torsdag den 15. august 2013
Artsfiskeri på Øresund
Begge ture er startet med lidt bulefiskeri, og det var så underholdende at vi kom lidt for sent i gang med arterne - til gengæld er der nu lidt fisk i fryseren.
På begge ture var vejret ikke rigtig med os, så den ene tur blev arterne droppet til fordel for noget makrel fiskeri. På den anden tur blev der satset på savgylte og berggylt. Vi fik begge arter med et par flotte berggylt på 435 og 980 gr. - billeder kommer senere, da de ligger på ulriks kamera.
Og apropos artfiskeri skal der herfra lyde et stort tillykke til Martin Hubert, der for nylig blev Europa Mester i havfiskeri, som blev afholdt på hjemmebane i øresund. Martin Hubert vandt også holdkonkurrencen sammen med Michael Lorentzen, der sluttede på en individuel 5. plads
Det er egentlig utroligt så lidt opmærksomhed dette EM har fået, og vi har selv måtte følge med på et par svenske blogs, hvor der var taget billeder af stillingen på et udprint.
Slutstillingen kan ses her: http://henkesfiske.blogspot.dk/
fredag den 26. juli 2013
Så sikker som amen i kirken?
Ulrik og jeg har også været en tur på sundet. Planen var torsk og makreller. Efter at have afsøgt 2 områder forgæves fandet vi lidt buler på de tredje område laaangt syd på. Fiskene var kun op til 2,5 kilo og der var heller ikke udbredt mange af dem, så efter lidt buleræs og 15 fisk oppe at vende, sejlede vi på makreljagt. Vi prøvede kort tid efter makrellerne. vi fangede kun en lille én og de andre både i området, der fiskede makrel fik heller ikke noget, så makreljagten blev hurtigt afblæst igen.
mandag den 8. juli 2013
Nattur med action
tirsdag den 2. juli 2013
Sport Dres og Brasen
Det er helt utroligt hvor meget tid man kan bruge på at snakke med de flinke medarbejdere, og på at trække i stænger og pille lidt ved alle de andre lækre sager. Der gik hurtigt et par timer, og der blev investeret i nye agn pumper, stangholdere til Orka'en og lidt boilie.
Jeg har også haft tid til en enkelt tur med fiskeri efter brasen. Det blev ikke til noget vildt, og største fisk var på 2,32 kg.
tirsdag den 11. juni 2013
Agnfiskeri
Næste tur var efter rudskaller, og her fik vi lidt mere beskedne størrelser. Ulrik fik på 260 gr. og jeg fik på 380 gr. ikke voldsomme fisk, men så er den fisk da krydset af på listen for i år.
mandag den 10. juni 2013
Ulrik i Finalen
Der er 10 indledende runder, hvor de 3 største fisk giver adgang til finalen. Hvis man kvalificerer sig til finalen mere end én gang får man lov til at løbe ned og starte fiskeriet 3 minutter før de andre deltage i finalen.
I finalen kan der således højst være 30 fiskere, man da der i de 4 første runder er 3, der har placeret sig 2 gange kan der på nuværende tidspunkt maksimalt være 27 fiskere i finalen.
Jeg kvalificerede mig selv til finalen ved tidligere lejlighed, og i lørdags var det så Ulriks tur. Ulrik fik den 2. og 3. største fisk og har således 3 minutters forspring på finaledagen. Ud over at kvalificere sig vandt han også 3 dagkort, så det skulle være muligt at komme lidt mere i putten i år.
Næste indledende runde er lørdag d. 15. juni.
onsdag den 5. juni 2013
Blæsende sandartfiskeri
Det blev totalt til 7 sandart på de dage vi fiskede. Ulrik fik på 4,34 og 5,2 og jeg fik på 5,92 og 6,38
6,38 |
4,34 |
5,2 |
5,92 |